Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Vi udvikler for tiden på vores nye hjemmeside og du vil i en periode kunne tilgå indhold både her og på vores nye hjemmeside.

Gå til det nye ucl.dk
×

Pædagogisk Læringscenter

16. august 2018 af Maria Slej-Hasselstrøm

Lær de mindste elever at søge smartere på nettet

Indskoling Mellemtrin

Bliv klogere på informationssøgning og kildekritik i indskolingen med legekonceptet “Professor Nysgerrigs Vidensskab”.

Bliv god til kildekritik

“Professor Nysgerrigs Vidensskab” er et kropsligt læringsspil, som giver eleverne en oplevelse af, at informationssøgning og kildekritik er spændende, sjovt og vigtigt – og noget, som man kan blive bedre til.

Spillet er målrettet elever i 0.-3. klasse, men kan også tilpasses ældre elever. Spillet fungerer som en analog forberedelse til det digitale værktøj SøgSmart.dk, som henvender sig til 3.-9. klasse.

Nemt at gå til

“Professor Nysgerrigs Vidensskab” består af 6 lege, som tilsammen udgør en søgeproces. Legene er nemme at gå til og kan afvikles på 2 x 45 minutter. De kan gennemføres med almindelige rekvisitter og ark, som kan printes.

Ved at bruge SøgSmart får eleverne styrket deres kompetencer inden for informationssøgning, begyndende kildekritik og relevansvurdering.

Find lærervejledning

SøgSmart er relevant at bruge i forbindelse med undervisningsforløb, hvor eleverne skal finde informationer og kilder til opgaver, præsentationer og projekter. Værktøjet virker på alle tablets og computere med de mest anvendte browsere.

Læs mere på SøgSmarts hjemmeside, hvor du finder lærervejledning og spilvejledning, ark til print og små video-instruktioner.

Kontakt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.